Sang
ved Børnefesten i Fredericia, d. 5. Juli 1889
ved Børnefesten i Fredericia, d. 5. Juli 1889
Fra mange skilte Baner
Et Maal har hid os bragt
Med Kranse og med Faner,
Med fælles Sind og Agt:
Imens vi Larmen glemme
Af Dagens vante Færd,
Til Fortids Sagastemme
Vil tyst vi lytte her.
Fra disse grønne Banker,
Som før var Danmarks Skjold,
Det vifter end med Tanker
Til Hver, som ei er kold;
Der hvisker, mens vi drage
Langs Heltegravens Rand,
En Røst, hvis Bud tilbage
Vi med os bringe kan:
Det er ei Had til Fjender,
Som os skal læres her,
Men Kjærlighed til Minder,
Som Fædre har havt kjær.
Det er ei Nag og Harme,
Som her skal vinde Rod,
Kun Tro paa Hjertets Varme
For Sagen, som er god.
Det Lov har Danmark givet
De Faldnes ædle Flok,
At til at offre Livet
Var Kjærlighed dem Nok.
Og maa som de vi lære
At elske ret vort Land,
Vil bedre Frugt det bære,
End Had os bringe kan.
Gud skjærme Danmarks Have
Mens Slægter det beboe;
Af vore Heltegrave
Han lade Danskhed groe;
Han værne hos de Unge
Den Bund, hvor den har Klang,
Og Sproget paa vor Tunge
At ære den i Sang!