Naar jeg seer de Martsvioler,
Altid sværme mine Tanker,
Og imellem tvende Poler
Deres Flugt da stedse vanker:
Har de først som travle Bier
Suget Blomsterbægrets Honning,
Søge de ad Luftens Stier
Hjem til Dig — til deres Dronning.
Det er Nyt dog, at Fornuften
Deres Galskab ei kan stække:
Nu de med sig gjennem Luften
Hele Blomsterdusken trække!