43. Tidt, naar jeg kjøber Blomster
(Med en Eucharis amazonica.)
(Med en Eucharis amazonica.)
Tidt, naar jeg kjøber Blomster,
Bli’er svært mit Valg som Paris’;
Idag for Alt dog fængsled
Mit Blik en hvid Eucharis.
Der var ei Tvivl som ellers,
Ei Søgen eller Sigtning;
Den stod for min Beskuen
Skjøn som en Mesters Digtning:
En Blomst, der ikke gløder
Som Nelliker og Phloxer,
Hvis Flor i al sin Fylde
Ei let af Kimen voxer,
Men som har end tilbage
Sin Skjønhed uforkrænket,
Naar Somrens glade Terner
Har deres Alt bortskjænket.
Den er ei fulgt med Rosen,
Men nu, i Vintrens Hjerte,
Løfter den over Jorden
Sin Stjernes Sølverkjerte, —
En Blomst som født af Sneen,
Skjær som en Morgenpsalme,
Hvis Renheds Pragt er hævet
Over at kunne falme.
Tag mod den som Symbolet
Paa, hvad i trange Tider
Jeg lever for og elsker
Og troer paa, mens jeg strider!