Cantate paa Søcadetcorpsets 200-Aars Stiftelsesdag, 26/4 1901
Musik af Thorvald Hansen
Musik af Thorvald Hansen
I.
Danmark, du, hvis Kyster randes
Trindt af Saar ved Saar,
Aabent for de vrede Vandes
Bid, naar Stormen slaaer,
Aabent for hver ublid Grandes
Stormløb mod din Gaard, —
Endnu dog af Mænd du mandes,
Og din seige Livskraft sandes
Gjennem tusind Aar.
Dette Hav, der om dig vanker,
Denne Sø i Kog,
Den har sendt dig Frimands Tanker,
Lært dig Frimands Sprog,
Lært dig Kraften, som den sanker
Paa sit vide Tog,
Til du, over Bølgebanker
Ridende paa skjøre Planker,
Tvang den selv i Aag.
Saa stevned du ud paa din vilde Færd
Over de vaade Veie;
Sproget talte du kun med Sværd,
Og Sværdet var Hvermands Eie.
Men under din byttesmykkede Tjald
Bar Tiden et myndigt Ord,
Som bød dig høine din egen Hal
Og skjøtte din egen Jord.
Du lagde din Haand paa Ploven trøst
Og odled din Grund den dyre;
Dragen trak du paa Land i Nøst;
Den glemte du halvt at styre.
Og følte du sent i Orlogstid
Med Smerte din Forrangs Tab,
Saa maatte af fremmede Mestres Vid
Du lære dit Sømandskab.
Da steg for dit Minde frem et Syn
Af fordums Hæder og Ære;
Taus du tænkte med rynket Bryn:
«Skal vi mon af Andre lære?»
Da skjød der et Lyn fra den gamle Aand,
Som laa i Dvale og Skjul:
Da reiste en Mand sig med Raaber i Haand,
Og Navn han bar af Niels Juel.
Fra Gyldenløve Tanken kom,
Som skulde Brøsten bøde:
«Skal vi paa Havet viden om
Til Værn for arvet Herredom
Med Tryghed Fjenden møde,
Skal Aanden tage sikker Flugt,
Den dannes maa ved Skolens Tugt.»
Og hil den Drot, med ham i Pagt,
Hvis Ros hans Gjerning meldte,
Som Skoler nok har bygt og takt;
Men den, hvis Grundvold da blev lagt,
Den stifted han for Helte:
Han plantede den Stamme bold,
Hvis første Blomst hed Tordenskjold.
Der sprang af samme gjæve Rod,
Hvis Kraft ei lod sig sløve,
Hin Flok, som, døbt med Ild og Blod,
Just hundred Aar derefter stod
I Kongedyb sin Prøve;
Der gjemtes Gnisten til den Brand,
Der saaes som Baal ved Helgoland.
Hver Ridder paa det blanke Vand,
Vor Saga siden ærer,
Hin Skoles Værk sig nævne kan,
Hvor Sehested først som Styresmand
Hvor høit i Midten som en Baun
Med Hæder lyser Sneedorffs Navn.
Tvende Hundredaar er rundne;
End som før den staaer:
Ung og frisk, skjøndt Barn af svundne
Tiders Oldingsaar;
Stammen værd, som ei tog Svøftet
Ind for Fjendestormens Vold;
Dansk af Sind, som den, der løfted
Først vort Sprog paa Skjold!
Saadan blive den og være,
Til om hundred Aar
For det nye Sekels Ære
Regnskabstimen slaaer:
Tro sin Kurs, mens frem den skrider,
Tro hvert Navn, den gjemmer paa,
Lade den til nye Tider
Arven øget gaae!
II.
Vist er vi ikkun en liden Flok,
Ringe vor Magt og Evne;
Eier vor Fortid Storheder nok,
Vor egen har faa at nævne.
Og gaae vi mod Kimingens Mulm og Slud,
Vi veed, det gjælder at bruge hver Klud
Med Flid, som den bedst kan trække,
Skal ei vi seiles helt agter ud
Af Tidens pansrede Snekke.
Det gjælder, om Hver sin Pligt forstaaer,
Og Alle ville- det Samme;
Da skal vi, om Storm over Danmark gaaer,
Forvist ei stande med Skamme.
Og skulde der grye en Farens Dag,
Hvor ei vi kan naae efter vundet Slag
At bænkes ved Seirens Taffel, —
Eet kan vi: give det glatte Lag
Og synke med Flag under Gaffel!