Der meldes om et Jomfrubuur,
Dets Sted har Sagnet glemt;
En Lindorm vogter Hallens Muur,
Hvor Lilien blomstrer gjemt.
Hun sover i sin stille Vraa
Bestandigt ung og skjøn,
Og ingen Storm kan hende naae,
Og ingen sagte Bøn.
Jeg kjender vel det Jomfrubuur,
Jeg veed, hvor Lilien groer;
Jeg kjender Ormen, der paa Luur
Om hendes Hal sig snoer.
— O, var du fjernt, vel hundred Miil
Bag Hav og Bjerg og Sund,
Jeg skulde flyve som en Piil
At vække dig af Blund!
O, var du hundred Mile fjern,
Jeg havde Kraft og Mod;
Jeg skulde farve snart mit Jern
I Dragens Hjerteblod!
Men uden Haab er hver en Dyst
Oe al min Kraft for svag,
Naar Buret er mit eget Bryst,
Og Ormen er et Nag.
8/3 75.