Og fra min Luth dog ingen Toner glide,
Hvorfor? Jeg spurgte Fuglene paa Kvist,
Om de paa Sang har nogentid følt Brist,
De fatted ei, at Andre Nød kan lide.
Er det da saa, hvad aldrig jeg har vidst,
At Sangens Aander kun i Ufredstide
Til Flugt vil sprede deres Vinger hvide
Over et Sind, som ei har Ro og Rist?
At Digtets Rose kun vil voxe frem
I al sin Herlighed af fattig Jord
Og sætte Knop i Kamp med barske Vinde,
Men at der her, hvor Lykken fandt et Hjem
Og Sjælen Fred, ei noget Blomster groer
For Dig, min favre Viv, min Elskerinde?