Sven af Hedin
Geographisk Selskab 1902
Geographisk Selskab 1902
Har vi ham virkelig her i vor Skare,
Ham, der i sit Ry over Landene gik?
Lader sin Flakken for een Gang han fare,
Sidder ned i Mag efter Jordbaarnes Skik?
Han, der med Ungdommens Ild i sit Blod
Redte sit Leie, hvor Kviksølvet fryser,
Han, der med Forskerens dristige Mod
Traadte sit Spor, saa det lyser!
Har vi blandt os ham som En af os Andre,
Bænkes ved et Bord han, hvor Glas staae paa Rad,
Han, der, hvor Bølger i Sandhavet vandre,
Tidt har ladt sig nøie med to Retter Mad?
Han, som dog Savnet og Faren til Trods
Ene har mægtet, hvad Ingen formaaede:
Løftet Aartusinders Slør, som for os
Laa over Asiens Gaade!
«Fortes fortuna!» — Mod ham er vi svage:
Havde vort Humør vel ved Lhassa sig holdt?
Bar han paa Halsen sit Hoved tilbage,
Saa har han vel Ret nu at bære det stolt!
Hvergang han rykker en Fjer af Fugl Rok,
Lykken er med, og en Gud ham beskytter,
Værger ham selv midt i Lamaers Flok,
— Dem, vi kun veed om: de spytter!
Se ham, som hist han for Bordet har Sæde!
Lande laa i Uorden slængt, før han kom:
Splittet i to har han Bjergenes Kjæde,
Søer maattet flytte og Floder lagt om.
Nu skal de blive, hvor han har dem sat!
Knap det forstaaes, naar han farer med Lempe;
Dog er det vist, at hvor han tager fat,
Tager han Tag som en Kæmpe!
Nok har han hørt paa af smigrende Taler;
Hyldest er han vant til og attraaer den ei;
Vi sige Tak for, at disse Localer
Ogsaa han har kortlagt som Rast paa sin Vei, —
Føie til den ved den perlende Vin
Tak for det Storværk, som løfter og glæder!
Glassene fulde! Høit leve Hedin!
Leve han selv som hans Hæder!