Det er et tosset Indfald,
Som ingensteder har hjemme,
At troe, man har oplevet Noget,
Som ikke staaer til at glemme.
Det er et tosset Indfald
At troe, at man bærer en Lænke,
Naar man frit kan staae eller ligge
Og frit kan føle og tænke.
Det er et tosset Indfald,
Naar man troer sig fyldt af en Tanke
Der kvæler hver anden Spire
Som Snerlens klattrende Ranke.
Det er et tosset Indfald,
At en Drøm kan raade Ens Skjæbne,
Og at det ikke kan nytte
Mod den at ville sig væbne.
Ja, nok med Logik; jeg veed det,
Og har alt forlængst mig givet;
Men disse tossede Indfald
Vil koste mig Mer end Livet.