Jeg følte mig saa rolig,
Saa sikker nu ved Vanen,
Og bygged trygt min Bolig
I Kratret af Vulkanen.
Ak, denne Maaned giver
Stof nok til Selvbetragtning
Og mer end nok Motiver
Til fortsat lyrisk Slagtning!
O, Nemesis med Sværdet!
Knap Luften er mig levnet:
Jeg snapper efter Veiret,
Blot hendes Navn bli’er nævnet!