Jeg brænder hvert et Digt, jeg til dig skrev,
Hvert Blad, hvor jeg dit Navn har søgt at stave,
Hvert Straa, hver visnet Rose fra din Have,
Hvert Pant, som af vor Elskov vexlet blev.
Jeg brænder hvert meensvorent Elskovsbrev,
Hvert lønligt Tegn, hver kostbar Mindegave,
Det røde Baand, den fine Kniplingskrave,
Som Rosens Torn hiin Aften sønderrev.
O, kunde jeg paa Baalet med det Samme
Mit Hjerte dig som sidste Offer bringe
Og see det slukt som Stjernen døer i Gry!
Det er, som vil af denne hede Flamme
Den gamle Kjærlighed paa Ørnevinge
Lig en Fugl Phønix stige født paany!
17/5 73.