46. Nu siger jeg mig fra mit Arbejd løs
(Med Blomster.)
(Med Blomster.)
Nu siger jeg mig fra mit Arbejd løs;
Slukket er Aftenens Krater,
Og Natten er kommen, — en mørkøiet Tøs,
Behængt med Guldbracteater,
— Naa, naa, lille Søde! bliv ikke vred!
Hun bringer blot Bud om min Kjærlighed.
Vel er jeg lidt af en Natviol,
Som dufter ved Dugfaldstimen;
Men Du er dog selve den klare Sol,
Som vækker hver Blomst af Kimen;
Og fremmer end Natten mit bedste Værk,
Er det Solen, som kysser og gjør mig stærk.
Og vel gad jeg skrive til Solens Lov
Iaften min bedste Vise,
Og den skulde gaae over Mark og Skov
Med Glød som en Sommerbrise,
Den skulde jage al Vinterslud,
Saa Roser skjød frem og Bøge sprang ud.
Og saa skulde Solen staae op ved Gry
Og neppe troe sine Øine,
Naar den titted ud i Peignoirets Sky
Og saae Vinterens Taager fløine.
Og saa skulde den sige: Se, det har jeg gjort
Inat, mens jeg sov; det er virkelig stort!
Mit lille Solskin, se ud engang!
Her ligger dog virkelig Roser,
Og Noget, der ligner, om ikke Sang,
Saa dog Foraarskvækket i Moser!
Med Blomsterne her et Godmorgen tag
Og et Kys dertil paa Din Fødselsdag!