Og du kan spørge, hvi jeg har dig kjær?
„Hvad Sært hos dig jeg da igrunden finder?”
— Spørg Græsset efter Regn, naar Solen skinner,
Hvorfor det elsker dette milde Skjær!
Spørg Aftnen, hvi den elsker Klippens Bræer,
Og dvæler i et Kys ved Bjergets Tinder!
Spørg Skipperen, naar Kysten bag ham svinder,
Hvorfor han elsker Nattens Stjernehær!
Jeg elsker dig! Jeg elsker dine Luner
Som Morgenpust, der kruse Søens Speil,
Som Aftentaagens lette Dands paa Mosen!
Dit Smil mig binder som ved Trolddomsruner
Saa stærkt, at selv jeg elsker dine Feil,
Ja elsker dem som Tornene hos Rosen!