XLIV. Gaaer jeg under Bøgens GreneGaaer jeg under Bøgens GreneI Skovens kølige Ro,Jeg bliver dog aldrig ene:Min Elskov og jeg er to.Min Elskov, — og det mig trøster, —Min Elskov og jeg er to;Nu idag vil den Ene til Øster-,Og den Anden til Vesterbro.15/2 75.