Jeg drømte, jeg var en Abild,
Der stod i et fredet Ly,
Og hilste med Foraarsdrømme
Dit Vindu i Morgengry.
Jeg følte, hvor Livet svulmed
I alle Knopper og Skud;
I Tanken saae jeg mig klædt i
Foraarets rige Skrud.
Da vilde jeg staae ved Vind vet
Og prange med Blomster og Frugt
Og bringe dig Alt, jeg havde
Af Herligt og Rigt og Smukt, —
Mildne de glødende Straaler
For dig med min Blomstersnee-,
Og Alt, hvad mit Foraar bragte,
Skulde du ene see. —
Jeg bøied mig ned mod Bækken
Og speiled min lyse Dragt,
Jeg stod alt i mine Blomsters
Tindrende Stjernepragt.
Hver Blomst var en stille Tanke,
Et Digt, jeg dig havde bragt,
I Duften, jeg om dig spredte,
Hele min Sjæl var lagt.
Der kom en Byge fra Norden
Med Storm i en Uveirsnat;
Den foer gjennem Havens Kroner
Og splitted min hele Skat.
Nu skjænker jeg ingen Frugter,
Ei Skygge for Solens Brand;
Nu strøes mine hvide Blade
Over det hele Land.
1/6 71.