Du tror, du alt kan dømme
Af dette Kraters Volde,
At alle Lavastrømme
Forlængst er blevne kolde?
Tidt bede de saa bønligt
Om Lov at kaste Masken
Og vise dig, hvad lønligt
Der gløder under Asken.
Men nei! For denne Hede
Skal du i Tryghed være
Og ane den dybt nede
Først, naar dens Skal kan bære.