En Oplevelse
(Afslutning paa en Polemik, „Berl. Tid.”, Sept. 1896.)
(Afslutning paa en Polemik, „Berl. Tid.”, Sept. 1896.)
Det var, mens jeg var ung, en Nattestund,
Jeg sad alene silde i min Stue
Og trættede mit Syn ved Lampens Lue,
Mens Alt omkring mig laa forlængst i Blund.
Min Tanke sled og stred af al Formue
At øge lidt min Videns knappe Pund,
Imens den famled langs de tynde Traade,
Der skulde løse en og anden Gaade.
Ikkun et Nu jeg lukked øiet træt
Og.læned mig tilbage, mens jeg grunded.
Fra Dybder, hvor min Tanke ikke bunded,
Den sprang med Et med sine kaade Spræt
Saa hid, saa did — saa fløi den fuglelet
Vidt ud, hvor Horizontens Kreds sig runded —
Til jeg foer sammen ved en Lyd, jeg hørte,
Mens lempelig en Haand min Skulder rørte.
Op saae jeg — i en fremmed, lang Talar
Der stod en Mand, en Gjæst fra fjerne Lande;
En selsom Høihed syntes Brynet rande,
Og Øiets Lue lyste selsom klar.
Det mørke Haar omkring hans hvalte Pande
En Krans af eviggrønne Laurer bar.
Jeg kjendte ham, der stod for mine Blikke,
Hans Træk, hans Navn. Hvoraf — det veed jeg ikke.
Han taled ikke, gav mig kun et Tegn,
Og viljeløs afsted lod jeg mig drage.
Med Undren saae jeg trindt en fremmed Egn,
Der tegned sig i Skumringsskygger svage.
Paa begge Sider steile Klippers Hegn;
Jeg hørte Granerne i Stormen brage;
Og nedad Veien gik, mens Elven sukked,
Og Træer og Sten tilsidst sig om os lukked.
Rundt om os var kun Nat og idel Nat;
Hvor langt jeg vandred, har jeg aldrig anet;
Og mer og mere helded Gangen brat,
Men uden Fare, sikker dog og banet.
Da lød der Støi, en Lysning skinned mat;
Og mens jeg standsed, af min Fører manet,
Jeg saae mig i en Hule, vid og skummel,
Hvor Værktøi klang, hvor Alt var rastløs Tummel.
Dødblege Mænd ved Grubelygters Skjær
Arbeided haardt i Bjergets Væg med Hakken,
Hver vogtende dog skarpt sin Nabos Færd,
Naar han fik et Metalkorn ud fra Slakken.
En Dynge laa hos Hver i Lysets Flakken.
„Se til!” min Fører bød og traadte nær.
„Hvad seer du”, spurgte han, „ved disse Luer?”
Guld! svared jeg. Guld er det Alt, jeg skuer.
„Du feiler, Ven!” saa lød min Førers Ord —
„Og fatter kun med dine ydre Sanser.
Det kaldes Sandhed mellem jer paa Jord,
Hvad her som Skatte sees, der Hulen kranser.
Kjend i den Flok, hvis Guldtørst aldrig standser,
Med Blikket vildt og Kniven løs i Gjord,
I disse Guldets Trælle her, som slide,
En Slægt, som kun gad vide for at vide.”
Fra oven da med Et et Lysskjær faldt,
Det klare Himmellys omkring mig strømmed,
Og sært forandret saaes ved Skinnet Alt,
Mens Klippetaget bort som Skyer svømmed.
Den hele Skare skiftede Gestalt:
Som lyssky Ugler angst de Pladsen rømmed,
Og hvor ved Lygteskjær for mine Blikke
De gyldne Dynger laa, saaes Glimmer ligge.
„Giv Agt!” min Fører bød. „Se opad, Ven!”
Og opad saae jeg, blændet helt af Synet.
Der sittred, bølged Alt og strømmed hen
1 Floder om mig, blinkende som Lynet.
Jeg stirrede med Haanden over Brynet.
„Hvad seer du?” lød min Førers Røst igjen.
Guld! svared jeg. Guld, mer end jeg kan fatte,
Som saae jeg opladt her Alverdens Skatte!
„Du feiler nu som forhen,” blev der svart.
„Hvad her du seer i gyldne Floder rinde
Med Glans, som fast gjør dine øine blinde,
Er atter Sandhed, men af anden Art.
Og hisset stræber Ingen gridsk at vinde
Af den en Pose fuld som egen Part;
Der graver ei og vogter ikke Staalet
Det Guld, som kun er Middel, ikke Maalet.
„Se! Alt er gyldent, Luft og Strøm og Jord;
Der søges Smaakorn ikke mer med Møie
Af Slægten, som i disse Straaler boer
Og ikke skjelnes af dit svage Øie.
Hos den, hvor enigt i det rette Spor
Sig alle Viljer, alle Tanker føie, —
I dette Lys, som blænder dine Blikke,
Sees klaret Alt tilsidst: der forskes ikke.”
Det var, som tynged Guld mit Øies Laag,
Som sank det blytungt for dets Herredømme;
End i mit Øre klang det sære Sprog,
Mens Guldet over mig blev ved at strømme.
Der slog en Lærke — jeg foer op af Drømme —
Jeg havde sovet. For mig laa min Bog,
Og over mig, i rige, gyldne Straaler,
Den unge Morgen tømte sine Skaaler.