Til Valdemar Price
med en Hædersgave.
med en Hædersgave.
Et Folkesagn fortælles i Landet viden om
Om Riddren, der en Aften i Elvelegen kom.
Der dansed fagre Møer med Lilieblomstens Lød;
Den Fagreste blandt dem ham et Bæger høvisk bød.
Han greb det uden Tøven, han mæled intet Ord;
Men Drikken, som det gjemte, den spildte han paa Jord.
Da flokked trindt omkring ham sig Elverne med Hast,
Imens han Byttet knuged mod Brystet tæt og fast.
De slynged, hvor han traadte, om ham en Elvedans,
De dansed uden Naade ham fast fra Vid og Sans.
Da tændtes Morgenstjernen i øst, og Hanen gol,
Og Dansen svandt i Taage som Dug for klaren Sol.
Op vaagned han forvildet af Kogleriets Baand;
Kun Bægret var tilbage, han holdt det i sin Haand.
Tidt saae vi jer, Hr. Ove, ved Kveld i deres Magt;
Se her ved Dag en Skare med mindre fjendtlig Agt:
En Flok af Ellepiger slaaer nu om eder Kreds,
Mens Kongen selv, den Gamle, med Kronen bag dem sees.
Men naar den Drøm forsvinder, som her et Nu jer bandt,
Lad Bægeret da vidne, i den var Noget sandt:
Det bringes eder atter med Tak og venligt Sind;
Lad nu i Fred det lukkes blandt Seiersminder ind.