Ernst von der Recke (1848–1933)

B

Blev det mon spundet af Solens Skin

Blomst Underskjøn

Bortgledet er i Vesten

Bryd frem, Kjærminder, af Knoppens Favn

Bryllupsvise [Det kan jo hænd’s, det er rart iblandt]

Bryllupsvise [Sad en Ungersvend i Drømme]

Byd mig ei plukke de Blommer

Børnene paa Helmsand

C

Cantate paa Søcadetcorpsets 200-Aars Stiftelsesdag, 26/4 1901

Cantate ved „Dansk Concert-Forening”s Aabningsfest, 1901

Cantate ved Festen i Odense paa H. C. Andersens 100-Aars Fødselsdag, 2/4 1905

Cantate ved Hundredaarsfesten for Slaget paa Rheden

Cantate ved Mindefesten for 1848

Cantate ved Odd-Fellow-Ordenens Jubilæum, 1903

Cantate ved Odd-Fellow-Ordenens Sørgefest for Kong Christian den Niende, 1906

Cantate ved Universitetets Fest

Cereus grandiflora

Chr. K. F. Molbech

Christian Richardt

Christmaaned er mit Navn —

Coelestem adspicit lucem

Cæciliaforeningens Farvel til J. P. E. Hartmann

Cæciliaforeningens Festsang

D

Da skulde du være kommen

Daggryets unge Dis med Rosenfinger

Den dybe, tause Vinternat

Den sidste Glød er slukt af Nattens Kuld

Den skjulte Røst, Sangbunden har i Gjemme

Den Tid er endt, da Lauren

Den unge Dagnings røde Skin

Den unge Vaar lader springe

Denne Race med Gevirer

Denne Sum af Elskovs Minder

Der brænder lønligt i mit Sind

Der drysse Korn fra modent Straa

Der er ei Vand, som slukker Hjertets Glød!

Der er en By, og den er gammel alt

Der er en Plet i Lunden

Der er koldt i Syden og koldt i Nord

Der kommer en Fugl i vor Have

Der ligger Nat over Verden —

Der løber en Bæk i Skoven

Der meldes om et Jomfrubuur

Der springer ud Blomster saa vide

Der straaler saa mangen Kjerte

Der staaer en Brønd i vor egen Gaard

Der staaer et Slot ved den blinkende Sø

Der var en Tid, da Solglimt fandt Vei til Hjertet ind

Der var Skovbal igaar

Der voxed frem under Søros Tag

Derude er mørkt, det sneer og fryser

Det blomstrer i mine Haver

Det dages alt; jeg sidder her

Det er et tosset Indfald

Det er for tidligt at tænde

Det er ikke meer til at døie

Det er kun visne Blomster

Det er Nat, — mit Arbeid ender

Det er, som om mit Hjerte skulde sprænges!

Det er Tusmørkets Høitid, Tiden ved Sanct Hans

Det gjælder her om Mer end blot at hige

Det gjælder om at ville for at vinde

Det har man fortalt saa ofte

Det hvisker om Foraar ude i Lund

Det kan ikke hjælpe, — de trænge paa

Det lider alt mod Morgen

Det lysner i Sydvesten

Det mæled liden Smaafugl

Det skumrer over Bølge, det tystner over Land

Det Tryllebaand, som binder mine Tanker

Det undrer du dig over

Det var om en sildig Vinterkveld

Det var ved Løvspringstide

Det volder saa den Vintertid

Dit Øie er det lyse Foraarsgraa

Dit Øie var for mig en Tid

Du dunkle Hav, som vugger paa dit Bryst

Du er for mig det Olietræ, der læger

Du er som Aftenstunden

Du har kun bestaaet en flygtig Strid

Du hører mig lee hver evige Dag

Du Jomfrurose morgenrød

Du klare kan mit Væsens Stier vilde

Du klare Speil, mine Drømmes Brud

Du lægger paa min Pande tidt

Du maa ei sørge, min søde Brud

Du Rose midt i Urtegaard

Du seer paa Nøkkerosen hist, som vugger

Du siger, mit Blik er forvirret

Du siig mig Svar —

Du tror, du alt kan dømme

Du vil, jeg et Ord skal forgjette

Duggen er falden, og Stjernen har Magt

Dæmring og Dag

F

Fang mig, fang mig, om du kan!

Fenrisulven, vil man vide

Fine, bløde Jomfruhænder

Fiskerne paa Slien

Fløitende paa Tagets Mønning

Folkevise [Alt falder Løvet i Lunden tæt]

Folkevise [Alt under Himlens vide Loft]

Folkevise [De røde Roser i Lunden staae]

Folkevise [Der driver Dug over Spangebro]

Folkevise [Det mælede stolten Jomfru]

Folkevise [Hvi skulde jeg pleie de Blomster smaa]

Folkevise [I danser os, Ridder’, igjen]

Folkevise [I Vaaren knoppes en Lind saa grøn]

Folkevise [Jeg sadled min Hest en Morgenstund]

Folkevise [Jeg veed, jeg vorder dig aldrig kjær]

Folkevise [Nu tændes Stjerner i høien Sal]

Folkevise [Og sørger du for den Foraarstid]

For dig, min favre Viv, min Elskerinde

For Gyldendalske Boghandels Forlag

For Høires Arbeider- og Vælgerforenings Sangchor

For Universitetet

Forgjæves Kval og Møie!

Forløst! — Jeg fatter knap det Ord, som lyder

Forsvundne Lykkens Dage

Foraar [Det hvisker ved Søen i Kratskovens Bræm]

Foraar [Det springer nu saa vidt om Land]

Foraarsblomster

Fra Dalens Skumring op til Lysets Tinde

Fra Himlen falder der Stjerneskud

Françoise de Foix

Fuldmaanen staaer paa Himlen ren og pur

Fyrstinde, see! Jeg lader en Sonet

Fæld Bladet, fagre Blommer

Før var min Lyst paa Digtervis i Skoven

Først har de jublet for mig

G

Glemme, — det er saa kort, det lille Ord

Glemt Vaabenmærke

Glugmaanedsaften. — Ude Sne

Grav mig en Grav ved Stranden

Graa hviler over Egnen

Guds Moder paa Marienburg

Gaaer jeg under Bøgens Grene

H

Hav Tak, min Kjærlighed, for Lys og Lykke

Her sidder jeg paa Stranden

Her under mit eget Æbletræ

Herrerne af Windeck

Himlen er uden Skyer

Hin Maaneskinsnat, — du mindes den end

Hun er saa let som Skovens feire Hind

Hun ligner ingen andre unge Piger

Hun sover i Ly af den blomstrende Lind

Hvad hjælper det meer at stride

Hvad i mit Hjerte dybest inde banker [Hvad i mit Hjerte dybest inde banker]

Hvad i mit Hjerte dybest inde banker [Hvad i mit Hjerte dybest inde banker]

Hvad tænker du, du stolte Høg

Hver evige Dag maa jeg høre

Hvi jeg ofte, som I finde

Hvi stræbe efter et evigt Ry

Hvid ruger Vintren over Vang og Vove

Hvis du af mine Digte

Hvis Ord en fattig Tak Dig ikkun bringe

Hvor fjernt vi er fra Fredens lyse Rige [Hvor fjernt vi er fra Fredens lyse Rige]

Hvor fjernt vi er fra Fredens lyse Rige [Hvor fjernt vi er fra Fredens lyse Rige]

Hvor Havegangen bøier

Hvor lang og tung vi end skal Veien finde

Hvordan de stakkels Spurve

Hvorfor mit Liv gled hen foruden Spor

Hvorfra de dog alle kommer

Hvorhen i Verden jeg gaaer min Sti

I

I en Maaned, skjønne Drømme

I fortælle mig, at daarligt

I fulde Harmonier sammenklinge

I Kamp med Baand, som hæmmer, Stof, som tynger

I Kirken er der en Pille

I Livets Bølgegang mit stærke Anker

I Salen var der unge Piger nok

I Skoven er Bøgen hjemme

I Skoven, midt i den dybeste Ro

I Skumring har jeg vandret om

I Sovekamret er Lyset slukt

I stærke Fjer —

Imellemstunder føler jeg med Lyst

J

J. P. E. Hartmann

Ja, du har gjort mig kold og stiv

Ja, spot kun I efter Tykke!

Jeg brænder hvert et Digt, jeg til dig skrev

Jeg burde vidst, den stærke Fugl

Jeg drømte, det var Dommedag

Jeg drømte, jeg var en Abild

Jeg elsker dig! — Imens jeg her mig plager

Jeg elsker endnu denne Røst

Jeg er April —

Jeg er August —

Jeg er November —

Jeg er September —

Jeg er Skjærsommer —

Jeg Februar —

Jeg frygter ei, Vinter, din Haand, naar haardt

Jeg føler om mig tusind Strenge bløde

Jeg følte, jeg fløi, —

Jeg følte mig saa rolig

Jeg gad byde dig det Bedste

Jeg gjemmer i Rosens Bæger

Jeg hader alt dette Udenlandske

Jeg hedder Januar —

Jeg kan ei sove den lange Nat

Jeg kan ikke rigtigt blive klog

Jeg kjender en gammel Borgruin

Jeg kjender Havet nøie

Jeg kjender jer, I Tanker, I, der vaage

Jeg sad af Mismod bøiet

Jeg sender en Hilsen, Søde

Jeg sidder, som jeg saatidt har brugt

Jeg slaaer ei Sindal for din Fod

Jeg tænker mig, at det er Vaar

Jeg vandrer vide paa min Fod

Jeg veed, at Timen stunder til

Jeg vil ikke sove, — bare hvile

Jeg vilde, jeg var en Hybentorn

K

Kennst du das Land! — Tilgivelse!

Kong Henrik og Hertug Knud

Kong Niels og hans Søstersøn

Kong Salomon og Døden

Kritikken? — Om jeg har seet’en

Kun Fod for Fod tør frem mod Maalet vindes

Kun lidt blev talet paa Veien hjem

Kæmpedatterens Legetøi

L

Lad som en Fugl mig i dit Lyshav dykke

Levvel, o Roma! Elskte Stad!

Ligger jeg luunt for Anker

Lindens Blade grønnes atter

M

M’amie! Tak for Dit korte Brev

Man finder det tamt, hvad jeg byder

Man siger, Cotopaxi

Med „Det lukkede Land”

Med Roser vil jeg smykke

Med Vinterstorm og med Vintersne

Mens Aftenduggen sænked sig mod Jord

Mens alle Smaablomster sove

Mens Lundens Skygger sig brede

Mens Somren vandrer heden

Mig synes, jeg drev paa Havet

Mig tyktes, du stod ved mit Leie

Mig tyktes, jeg gik i Skoven

Mild som en Foraarssusning at fornemme

Min Arnelue, naar jeg sidder hjemme

Min Bolig har jeg under Muld

Min Elskede! Jeg sender

Min faure Hjærtenskjære!

Min Hjertenskjær, I have Godnat

Min Sjæl var et lukket Rige

Min Skat, jeg gad Dig bringe

Min Yndlingsplads

Mislykket blev, min Elskte

Mit Sind er som en Ørken hed og gold

Moder, hvad er det, der saadan mumler?

Moder! Moder! Den sorte Kat

Moder! Maa jeg ikke blive oppe?

Montmorency’s Skjold

Maa Du med denne Krans Konvaller tage

Maanen skinner paa min Hovedpude

Maaneskinsbillede

P

Phineus, Salmydessos’ Drot

Prindsesse! Dit Navn berømmer

Prolog [Behøves en Prolog, før Teppet atter]

Prolog [Der var en Tid, da ingen Herskers Dage]

Prolog [Ei blot til Lyst i Kveld vi samles her]

Prolog [Guldalderen er endt, — forbi den Vaar]

Prolog [I Tydskland ved Main — saa lyder]

Prolog [Min Sang er ikke den store]

Prolog [Nu er det Jevndøgnstid, da Nat og Dag]

Prolog [Nu har sig Høien lukket over Skatten]

Prolog paa 25-Aars-Dagen for Opførelsen af „Drot og Marks”, 1903

Prolog ved det Kgl. Theaters Festforestilling for Studenter og Soldater, 11. Febr. 1909

Prolog ved en Concert til Fordel for Fregatten „Jylland”s Bevarelse

Prolog ved Henrik Hertz’ Hundredaarsfest

Prolog ved Musikforeningens 75-Aars Stiftelsesfest, Marts 1911

Paa denne Morgen, som i mit Liv

Paa Gaden de sidste Skridt døe hen

Paa mangt et Sted har Mindet efterladt

R

Ridder von der Recke

Ridder von der Reckes Dame

S

Sang [Fra mange skilte Baner]

Sang [Som Maager over Havet]

Sang for Flaaden

See lyse Vætter Guldet atter tvinde

Sidder jeg hos dig hjemme

Skjænd ei længer, — ved din Side

Smaafuglen bygger sin Rede

Solen staar lavt i den røde Kveld

Som denne Krans, jeg binder af Sonetter

Som en Bjergmand Klipperiften

Som Fugl, bag Burets Stænger lukket inde

Som i vor Ungdoms første, lyse Dage

Som Munken for Madonna

Som Penelope jeg væver

Som Solen finder hver forborgen Sprække

Sommerstrøm i Vintrens Kulde

Somren er gaaet til Hvile

Sov, du Smaa! Nu sover By og Jord

Spillemandens Løn

Spredte Blomster

Sten paa Sten har selv jeg føiet

Straal paa min Rose, du Lysets Flod

Staa stille, Hest! Det kan ikke nytte

Svend Grundtvig

Syng os en Sang ved Festen

Sø med de hvide Lilier

Sølvklokker, sagte rørt af milde Vinde

Saa fast er denne Fortøining

Saa mangen Gang jeg anket har

Saa skjær du er som Blomstens Dugg

Saa tyst er Alt, — høit Maanen staaer

Saa vel mig huer den klare Sol

T

Tidt for mig selv jeg stræbte

Tidt, naar jeg kjøber Blomster

Tidt, naar jeg mit Liv har forbandet

Tidt, naar jeg sidder ene paa mit Kammer

Tidt naar jeg saae dit Ansigt

Tidt, naar min Gransken taber hver en Traad

Tidt, naar min Sjæl mig synes

Tidt, naar Nattens Taager skjule

Tidt, naar vi vandred Arm i Arm

Tidt ved mit Arbeid, naar mod Digtets Lande

Til Amdrup-Expeditionen

Til Bibliothekar Johannes Vahl, 3/1 1901

Til dig jeg flyer, naar Syner mig vil skrække

Til Dr. phil. Carl Ploug

Til Dragten, Bruden bær ved Solhvervstide

Til Fru Betty Hennings

Til Invaliderne

Til Islænderne ved deres Besøg i Kjøbenhavn 1906

Til J. P. E. Hartmann [Nu stunder Hundredaarets Kveld mod Nat]

Til J. P. E. Hartmann [Nu, mens Vaaren paa vor Kyst]

Til Kommandør Otto Irminger i Geographisk Selskab, 21/11 1906

Til Kongebørnene og deres Huse

Til Kongen [Høststormen foer over Danmarks Land]

Til Kongen [Tag naadigt, høie Konge]

Til Kongen [Vi komme, vor Konge, en Flok, som er kjendt]

Til Marie Villads’

Til min Søster

Til Prinsesse Alexandra af Wales

Til Samme [Fra Kongens Nytorv kom jeg]

Til Samme [Saa sidder, hjemvendt nu fra Strid]

Til Valdemar Price

Til vore Fødder Veiens Dynd sig klynger

Tolvslagets sidste Toner

Tungt om min Pande Skumringssløret ruger

Turde jeg — turde jeg skrive

Tyst sænker sig paa Mark og Krat

Tæt falder Foraars bygen

U

Ud paa Jagt til min Høisals Pragt

Under Conseilspræsident Estrups Portrait

V

Ved Afsløringen af Absalons Rytterstatue

Ved Afsløringen af Fru Heibergs Billedstøtte

Ved Afsløringen af H. W. Meyers Billedstøtte

Ved Afsløringen af Hostrups Buste

Ved Afsløringen af Mindesmærket for J. J. A. Worsaae

Ved Afsløringen af Mindestenen for Georg St. Bricka

Ved Afsløringen af N. W. Gades Billedstøtte

Ved Afsløringen af Viceprovst Fabricius’ Buste paa Regentsen.

Ved Cæciliaforeningens 50-Aars Fest, 1903

Ved det nordiske Skyttemøde 1901

Ved det tredie nordiske akademiske Møde, 1902

Ved en Mindefest for den 24. Marts 1848

Ved Festen for Conseilspræsident Estrup

Ved Haandværkerforeningens 50-Aars Jubilæum

Ved Indvielsen af det Kgl. Bibliotheks nye Bygning, 1906

Ved J. P. E. Hartmanns Hundredaarsfest i Musikforeningen

Ved Kronprinseparrets Sølvbryllup

Ved Musikforeningens Mindefest for J. P. E. Hartmann

Ved Naturforskermødet 1892

Ved Nedlæggelsen af Grundstenen til Christiansborg, 15/11 1907

Ved Nedlæggelsen af Grundstenen til et Hjem for de Blinde

Ved Regeringsjubilæet, 15/11 88

Ved Sankt Hans 1905

Ved Søen gik vi, du og jeg alene

Ved Vintersolhverv

Ved Aarsskiftet

Vi Kramsfugle flagre fornøieligt omkring

Viceadmiral Eduard Suenson

Vignetter til Blade

Vil blot vi ret, kan ikke Haabet svige

Vil Lykken naaes, vil Seierskransen bindes

Vaarlysets Altarkjerte nytændt skinne

Ø

Østerlandske Sagn

Å

Aa — Fanden ivold med de Bøger

Aarsdagen for min Lykke