Ernst von der Recke (1848–1933)

Solen staar lavt i den røde Kveld;

Alt rede til bort at drage

Gryder det sidste Straalevæld

Den om Slottets Tinder og Tage.

Tungt den kæmper fra Kvist til Kvist,

Skyggerne er den for stærke;

Øverst paa Taarnet endnu en Frist

Den værger sit luende Mærke, —

Smykker endnu i Afskedens Stund

Med sit Guld de klirrende Fløie:

Saa gaar den ned i sin Rosenlund

Bag Vestens straalende Høie. —

Venus blank over Skoven staar;

Vinden er lagt i Dvale.

Aftenens Kæmpeskygge gaar

Tyst gjennem Borgens Sale.

Endt er Dagens den varme Strid,

Luften er sval og stille;

— Kom, stig i Baaden! Nu er det Tid;

Ser du, hvor Stjernerne spille!

Sangeren tier i Breddens Rør,

Skoven og Søen hvile;

Mørkt imod Vestens Purpurslør

Tegne sig Havens Pile.

Slottet staar som et Skyggerids

Paa Himlen med Spir og Taarne;

Gavl og Tinde, Volut og Spids

Synes af Luften baarne.

Høit paa dets Rygnings skarpe Rand

Leirer sig Raage ved Raage,

Rundtom dets Fod paa det blanke Vand

Dandser den lette Taage.

Maanen staar op. Gjennem Taarnets Glug

Speider dens straalende Øie,

Glimter henover den faldende Dug

Og forsølver Kugler og Fløie.

Henover Murenes Kongeskrud

Voxende Straalen iler,

Skygger Karnis og Vindver ud

Og Taarnenes ædle Profiler; —

Sender sit Lys som en Luebæk

Over Vandet, hvorpaa vi gynge,

Ned paa dit Ansigts lyse Træk

Og din Mund, som beder mig synge.

Vidste jeg blot nu et Trolddomsord,

Kunde min Guitars Strenge

Mane de svundne Tiders Chor,

Hvis Skjolde derinde hænge!

Havde jeg Magten, kunde jeg blot

Liv af Murene trylle,

Vække et Hof paa det gamle Slot,

Alle de skulde dig hylde!

Straale du skulde i Sindal og Peld,

Som Luna paa Himmelgrunden

Stjernen ved Dystred og ved Caroussel,

Ved Jagt og Pester i Lunden, —

I Polonaise og i Menuet

Paa Marmorets blanke Flise

Damer skulde dig finde coquet

Og Herrer dig høimælt prise!

Bedst dog at lade de Døde i Ro

Og ei deres Svaghed friste:

Tændte ei tidt dine Øine to

Blandt os Levende Mer, end du vidste?