Cantate ved Odd-Fellow-Ordenens Jubilæum, 1903
Musik af Otto Malling
Musik af Otto Malling
Der meldes om mørke Tider,
Da Paradiset var lukt,
I Mulmet til alle Tider
Hver Sandhedens Fakkel slukt.
Kun spredt i Menneskesjæle
Daled end Funker ned,
Og Sandhedsglimt kunde dvæle
I Venskab og Kjærlighed.
Da stiftedes Pagt og Sekter,
Man flokked sig her og hist
At værge skjult gjennem Slægter
En helligt lysende Gnist.
Kun svagt og af Taage sløret
Kan nu som et Spor det sees,
Hvad dengang Øiet og Øret
Fornam i de Viedes Kreds.
Men vælded end Nat derover,
Hvor Tanken syntes at flye,
Bestandigt den ikkun sover
Som Glød, der slaaer ud paany.
Den dukker af Tidens Bølge,
Den bryder sin Vei i Trods;
Med større og større Følge
Den kæmper sig frem til os.
Dog Tiden ændred Tankens Form og Maal:
Vi har ei længer, sværmende i Blinde
En hellig Sandhed og en Gud at finde;
Hin Søgen kræver nu ei Mod og Taal.
Og om vi, skilt fra Verden, os forbinde
Og har for den vor Løndom lukket inde,
Hvor her vi flokkes om vort Arnebaal,
I Livet maa vi ud med Stang og Staal,
I Livet hænger Kransen, vi skal vinde!
Nød var for Haande og trange Kaar,
Da vor Skare løfted sin Fane;
Kæmpende frem fra Aar til Aar,
Den skred ad sin snevre Bane.
Agte som Broder paa Broders Kald,
Værge hinanden mod Stød og Fald,
Det var dens første Vane;
Til Mer den turde ei mane.
Voxende dog som en vældig Flod
Den vandred frem i sit Leie;
Stigende Kraft og stigende Mod
Skrev større Maal for dens Veie;
Brødre var nu ei Stammen blot,
Som fulgte Fanen i Ondt og Godt:
Hver maatte Navnet eie,
Som trængte til Røgt og Pleie.
Mer og mer, mens et Hundred Aar
Sin Bane vandred til Ende,
Saae man den, lægende Sot og Saar,
I Verden sig udad vende.
Stadig med øget Magt og Plan,
Som en barmhjertig Samaritan
Hvor den fandt Nød og Elende,
Den lod sig for Verden kjende.
Men fremad, fremad med Kæmpeskridt
Gaaer Menneskets Aand i Strid;
Hver Dag den rører sig mere frit,
Hvert Nu den strækker sig mere vidt,
Knap ænsende Rum og Tid.
Den spænder de talende Traades Net
Om Kloden fra Land til Land,
Den nærmer Kyster hinanden tæt,
Før Mand kan nærmes til Mand.
Og stadig stiller den nye Krav
Og sætter sig Maal at naae:
Er end der et Svælg mellem Høi og Lav,
Det nye Aarhundred den Hvervet gav
En Bro derover at slaae.
Brydes skal Mure og slettes Skjel,
Som skiller Mennesker ad,
Før Freden kan groe til Alles Held,
Hvor nu der er Splid og Had.
Men kan i det Smaa vi vise Vei
Og lægge vor Sjæl deri,
Og staaer kun vor Skare støt og seig,
En stærkere Magt vil fattes ei,
Som følger og staaer os bi.
Og træde vi ind i vort Jubelaar,
Vi skrive over dets Dør:
Vi har at skifte Brødres Kaar
Ligeligt mer end før.
II.
Stormester over Alle,
Vor Fader og vor Gud,
Som gav os selv Dit Pasord
I Kjærlighedens Bud, —
Det Ord, der ikke skifter
Som vort ved hver Termin,
Det Ord, hvorpaa det evigt
Skal sees, om man er Din, —
Hjelp Du os, at det stadigt
Maa være i vort Sind;
Lad Du paa det os engang
I Dine Straaler ind, —
Og før med det saalænge
Vor —Fane her til Seir,
Indtil os hisset samler
En anden, større Leir!