Cantate ved Festen i Odense paa H. C. Andersens 100-Aars Fødselsdag, 2/4 1905
Musik af P. E. Lange-Müller
Musik af P. E. Lange-Müller
I.
De vilde Svaner svæve
Med gyldne Kroner paa
Mod fjerne, drømte Lande,
Som dølges i det Blaa.
De vilde Svaner svinge
Sig over Hav saa frie
Og bære høit Elisa
Morganas Land forbi.
De vilde Svaner kløve
Med Vælde Taagens Bræm;
Forstødte stundom hjemme,
Har allesteds de Hjem.
Og Eventyrets Svaner
Er fløine Verden om,
Og med sig har de baaret
Et Navn, hvorhen de kom.
En anden April i den danske Vaar
Der brast et Æg i en Andegaard:
Den grimme Ælling kom frem.
Endnu idag efter hundred Aar
Det mindes her i dens Hjem.
Det var i Skaren, hvor den var fød,
Kun sparsom Lykke, som Livet bød,
Kun karrig Pleie og Røgt;
Nok den døied af Spark og Stød,
Af Kattens og Hønens Kløgt.
Men over den vaaged dog Sankt Knud,
Og Solen svøbte sit Gyldenskrud
Omkring dens sviende Ar,
Til den en Vaar slog Vingen ud
Og viste, hvad Fugl den var:
Den fløi med brusende, hvide Fjer
Mod Dammen, hvor der var Svaner fler,
Som stolt paa Voverne laa;
Børnene jubled: de led den mer
End nogen, de forhen saae.
Men her dog gjemtes Roden,
Den første Grund til Alt,
Hvad siden vidt paa Kloden
Fra ham er gjenfortalt:
Her lytted han i Lunden
Til Nattergalens Sang,
Her hørte han fra Bunden
Af Aaen Klokkens Klang.
Her saae han sine Snegle
I deres Lykkes Drøm,
Saae Tinsoldaten seile
Ad Rendestenens Strøm;
Her Bolden steg i Luften,
Her hørtes Toppen frie,
Her traf ham Pust af Duften
Fra. Enkens Garveri.
Og for den sære Drømmer
Hver Ting fik Røst og Maal
Og Vid, som just det sømmer
En knækket Stoppenaal.
Til ham fra Barndomstiden
De hvisked her som Ven
Det Meget, som han siden
Har os fortalt igjen.
II.
Den Slægt, som var hans, er lagt i Grav,
Og de, som har kjendt ham, ældes;
Men hvad han Danmark og Verden gav,
Før sent han lagde sin Tryllestav,
Vil ikke af Tiden fældes:
Det staaer som en Hal af det danske Hus
Og synker Hallen engang i Grus,
Døer Sproget paa Danmarks Læber,
Og Kulde dets Hjerter dræber.
Der throner hans Muse, barnlig ren,
Med Phantasus’ Spir i Hænde,
Og Viddet straaler foruden Men,
Og Lunet glimter som Ædelsten
Fra Kronen med Lyn, som blænde.
Og Sproget tindrer i Dronningpragt
Som Perler og Guldmor af hendes Dragt,
Hævende sig over Love,
Som kun en P’yrste tør vove.
Hil hende i hendes sikkre Ly,
Hvor skjærmet og tryg hun huser,
Mens seierrigt, uden Storm og Gny,
Om Lande dog hendes Skjønheds Ry
Paa snehvide Vinger suser!
Hil ham, hun kaared fra Barn til sin
Og gav at skjænke sin gyldne Vin!
Hvad end der af Tiden skjæmmes,
Hans Hæder vil uskadt gjemmes!