Og kan min Hu du ei forstaae
Og undres paa min Færd,
Da spørg den liden Sangfugl graa,
Som flyver her og der.
Da spørg den, hvi den flyer af Land
For Vintrens Slud og Sne,
Men vender hjem igjen paastand,
Flux Solen bli’er at see.
Den liden Smaafugl veed det ei;
Den har sin Vinge kjær,
Men mer dog Hjemmets Blomst i Mai
Og Hjemmets grønne Træer.
Saa jages jeg som Fugl i Høst
Helt ofte hid og did,
Men drages af min Længsels Lyst
Mod dig til hver en Tid.
Saa flyver jeg og ud og ind
Og mærker Veirets Tegn,
Alt eftersom dit eget Sind
Har Solskin eller Regn.
Dog al min Hu i Høst og Vaar
Kun flyver dig imod
Og som en Sangfugl om dig slaaer,
Saasnart du er mig god.