Der driver Dug over Spangebro
Og over alle grønne Skove;
Det volder den fagre Rosenvaand,
At ei jeg kan Søvnen sove.
Det volder hin unge Rosenvaand,
Som ved mit Vindue gynger,
Dertil den liden Nattergal,
I Skoven derude synger.
Det er, for den deilige Rosenvaand
Gynger sine Knopper tvende,
Det er, for den liden Nattergal,
Den synger en Sang om hende.