Kun Fod for Fod tør frem mod Maalet vindes —
Skal evigt da det svæve i det Blaa,
Et Blændværk selv, naar aldrig vi det naae
Ved Enden af den Traad, som evigt spindes.
Nu: om i os en Evighed skal findes,
Maa den i det uendelige Smaa
Oplade Verdner, vi ei her forstaae,
Hvor end vor Synskreds kun er som den Blindes.
I dem vi skride frem just Fjed for Fjed
Som Regnemestren, naar han Led for Led
Den halve Rest af Slutningsfeilen retter;
I dem vil end paa Dæmring følge Gry,
I dem kan haabes end, at evig ny
Om Seirens Roser Tornes Skov sig fletter.