Jeg kjender jer, I Tanker, I, der vaage
Som Rovdyr under Nattens Skyggehat,
Hvis Blik som Øine af en Tigerkat
Imøde gnistre mig fra eders Kroge.
Jeg kjender eders Vei i Mulm og Nat,
Naar dunkeltglødende i Dybets laage,
Svagtulmende I snige jer som Snoge
Frem mod hver Plet, hvor I kan tage fat.
Og skjøndt jeg veed, den Dag, I blive frie
Saa vil I lægge Jord og Himmel øde,
Saa leger end med jer min Phantasi,
Saa leger den med eders Funker røde
Som med et fareløst Fyrværkeri,
Mens Hjertets Blomster brændes skjult tildøde