IX. Staa stille, Hest! Det kan ikke nytte
(»Ritter vom Steckenpferd.«)
(»Ritter vom Steckenpferd.«)
Staa stille, Hest! Det kan ikke nytte,
Du sparker; jeg sidder fast som en Støtte.
Ja, jeg veed det nok, du har Lyst at bide;
Men nu er jeg oppe, og nu skal vi ride.
Goddag, du Skildvagt! Er Kongen hjemme?
Naa, hils ham; det maa du ikke glemme.
Er der heller ingen af de smaa Prindser?
Nei, de er paa Reiser i deres Provindser.
Saa ride vi op at besøge min Amme.
— Aa, det kan forresten være detsamme.
Nu ride vi op ad Gyden til Smeden.
Nei, det er sandt, du blev skoet forleden.
Saa ride vi over Marken langs Aaen;
Nu hænger jeg fast i en Busk med Slaaen;
Der rev jeg en Flænge paa flere Tommer,
Og nu bliver Moder vred, naar jeg kommer.
Nei, Moder maa sletikke faae det at vide;
Saa maa jeg før blive ved at ride.
Nu vil vi langt bort ud i Verden drage;
Farvel! Nu kommer jeg aldrig tilbage!