Der springer ud Blomster saa vide,
De mylre af Bunden graa;
Det kan ikke mer fordolges,
Hvad Jorden har grundet paa.
Der springer ud Løv isaa grønne,
Der glædes baade Skov og Ris;
Det er, for de Alle vil synge
Det signede Solskins Pris.
Og alle de hundred Sange,
Som laa i min Hu, vil ud
Og prise mit eget Solskin
Og Dig, min yndige Brud!