Ernst von der Recke (1848–1933)

Gamle og nye Digte (1889)

1.
Det er et tosset Indfald
2.
Man finder det tamt, hvad jeg byder
3.
Sø med de hvide Lilier
4.
Hvid ruger Vintren over Vang og Vove
5.
Glugmaanedsaften. — Ude Sne
6.
Ja, spot kun I efter Tykke!
7.
Nu vandrer Skjærsommernatten
8.
Det var ved Løvspringstide
9.
Nu har jeg vandret saa vidt om Land
10.
Der er koldt i Syden og koldt i Nord
11.
Levvel, o Roma! Elskte Stad!
12.
Et Aar! — En Vægt af Lykke og af Smerte
13.
Tidt, naar min Sjæl mig synes
14.
Du vil, jeg et Ord skal forgjette
15.
Du hører mig lee hver evige Dag
16.
Du lægger paa min Pande tidt
17.
Ja, du har gjort mig kold og stiv
18.
Om det er min Styrke, der svigter
19.
Jeg frygter ei, Vinter, din Haand, naar haardt
20.
Skjænd ei længer, — ved din Side
21.
M’amie! Tak for Dit korte Brev
22.
Det volder saa den Vintertid
23.
Jeg sad af Mismod bøiet
24.
Her sidder jeg paa Stranden
25.
Forløst! — Jeg fatter knap det Ord, som lyder
26.
Det var om en sildig Vinterkveld
27.

Dæmring og Dag, Sonetkrans. I-XV

I.
Hvad i mit Hjerte dybest inde banker
II.
Den skjulte Røst, Sangbunden har i Gjemme
III.
Mild som en Foraarssusning at fornemme
IV.
Det Tryllebaand, som binder mine Tanker
V.
Min Arnelue, naar jeg sidder hjemme
VI.
Et Morgenskjær, naar jeg i Natten vanker
VII.
I Livets Bølgegang mit stærke Anker
VIII.
Er du, hvis Smil til Sang mig altid stemme
IX.
Til dig jeg flyer, naar Syner mig vil skrække
X.
Naar Tvivl og Frygt mig vil i Taager hilde
XI.
Lad som en Fugl mig i dit Lyshav dykke
XII.
Som Solen finder hver forborgen Sprække
XIII.
Du klare kan mit Væsens Stier vilde
XIV.
Hav Tak, min Kjærlighed, for Lys og Lykke
XV.
Hvad i mit Hjerte dybest inde banker
28.
Om ikke det vil blive
29.
En Foraarsdrøm
30.
Et Budskab sender jeg om Land
31.
Der springer ud Blomster saa vide
32.
Det kan ikke hjælpe, — de trænge paa
33.

(Med Roser.) I-III

I.
Jeg kan ei sove den lange Nat
II.
Med Roser vil jeg smykke
III.
Jeg gjemmer i Rosens Bæger
34.
Og skulde vel nogen Morgen grye
35.
Du er for mig det Olietræ, der læger
36.
Alt ringer Klokken Ave
37.
Den unge Vaar lader springe
38.

Gyldne Snarer, to Phantasier, I-II

I.
Min faure Hjærtenskjære!
II.
Mislykket blev, min Elskte
39.
Min Elskede! Jeg sender
40.
Graa hviler over Egnen
41.
O, det er Lyst at sværme
42.
Paa Gaden de sidste Skridt døe hen
43.
Tidt, naar jeg kjøber Blomster
44.
Naar jeg seer de Martsvioler
45.
Fine, bløde Jomfruhænder
46.
Nu siger jeg mig fra mit Arbejd løs
47.
Jeg vilde, jeg var en Hybentorn
48.
Du maa ei sørge, min søde Brud
49.
Jeg sidder, som jeg saatidt har brugt
50.
Min Skat, jeg gad Dig bringe
51.
Saa skjær du er som Blomstens Dugg
52.
Saa tyst er Alt, — høit Maanen staaer
53.
Aarsdagen for min Lykke
54.
Jeg elsker dig! — Imens jeg her mig plager
55.
Jeg sender en Hilsen, Søde
56.
Du Rose midt i Urtegaard
57.
Fra Himlen falder der Stjerneskud
58.
Der drysse Korn fra modent Straa
59.
Saa mangen Gang jeg anket har
60.
Det lider alt mod Morgen
61.
Fæld Bladet, fagre Blommer
62.
Paa denne Morgen, som i mit Liv
63.
Nu har min Muse mellem Hoffets Sinder
64.
Det dages alt; jeg sidder her
65.
I Sovekamret er Lyset slukt
66.
Der staaer en Brønd i vor egen Gaard
67.
Der kommer en Fugl i vor Have
68.

Foraarsblomster, Sonetkrans. I-XV

I.
Om vel jeg atter skulde see de hvide
II.
Sølvklokker, sagte rørt af milde Vinde
III.
Vaarlysets Altarkjerte nytændt skinne
IV.
Nye Blomster strøes, hvor Toget frem skal skride
V.
See lyse Vætter Guldet atter tvinde
VI.
Til Dragten, Bruden bær ved Solhvervstide
VII.
Og fra min Luth dog ingen Toner glide
VIII.
For dig, min favre Viv, min Elskerinde
IX.
Jeg føler om mig tusind Strenge bløde
X.
I fulde Harmonier sammenklinge
XI.
Som i vor Ungdoms første, lyse Dage
XII.
Og mine Sanges nye Førstegrøde
XIII.
Hvis Ord en fattig Tak Dig ikkun bringe
XIV.
Maa Du med denne Krans Konvaller tage
XV.
Om vel jeg atter skulde see de hvide
Efterskrift