Tidt, naar min Sjæl mig synes
Saa rig paa Sangens Guld,
Fordi den helt og holdent
Er af dit Væsen fuld, —
Naar jeg gad sagt Alverden,
Hvor du er sød og smuk,
Saa har jeg grebet Pennen
Og lagt den med et Suk.
Thi mine Tankers Vinger
Har Sommerfugleglands
Og taale ej et Greb som
Den digtende Forstands.
Og Summen af dem Alle
Er sagt med et Par Ord
Prosaisk, at jeg elsker
Dig over Alt paa Jord.