Du lægger paa min Pande tidt
Din Haand, saa blød og fin,
Og spørger mig: „Hvi kalder du
Kun Natten altid din?
„Hvi sysler du med Blæk og Pen
Hver Nat ved Lampens Skin,
Som røver dine Øines Glans
Og Farven paa din Kind?”
Hvorfor? Min Lod blev sært af Kval
Og Lykke sammenflikt:
Hvert Digt er mig en søvnløs Nat,
Hver søvnløs Nat et Digt.