Ja, du har gjort mig kold og stiv
Og bitter tidt og haard,
Snart hvas som nogen Ragekniv,
Snart sløv og fuld af Skaar.
Og naar jeg ensom i min Krog
Har knyttet saa min Haand
Og grundet ud et kraftigt Sprog,
Som bryder alle Baand, —
Du kommer, — taler ei engang,
Men stryger blot mit Haar
Og jager med din Latters Klang
Al Sorg og Harm af Gaard.