Du Rose midt i Urtegaard
Alt med din fagre Lød,
Hvad vækked efter Vinterkaar
Dig op af Jordens Skjød?
„Den klare Sol en Morgenstund
Har kysset mig min røde Mund.”
Du Lilie hist paa Voven klar
Alt med din skjære Blomst,
Sig frem, hvo Budskab til dig bar,
Og hveden hid du komst?
„Du lyse Nat paa Vandets Bund
Mig levned ikke Frist til Blund."
Du Haab, som i mit Sinde boer,
I Kvad om Lykke lagt,
Som gjemtes dybt, jeg veed ei hvor,
Hvo har til Liv jer vakt?
„Ung Elskov drog os af vor Vraa
Som Solen vore Søstre smaa.”