Ernst von der Recke (1848–1933)

Aarsdagen for min Lykke

Gaaer frem i Taagedragt;

Hav Tak for Alt, min Elskede,

Hvad Aaret har mig bragt!

For Haab og Mod og Kræfter

Og nye Tankefund,

For hvert et Kys, Du skjænked

Mig med Din søde Mund!

Du mindes end det første:

Trindt Sneen om os laa,

Imens jeg, delt af Haab og Frygt,

Dybt Dig i Øiet saae:

Tag her som Morgenhilsen,

En Haandfuld Blomstersne,

Og midt deri en Rose,

Hvis Purpurlæber lee.