48. Du maa ei sørge, min søde Brud
(Med en Eucharis.)
(Med en Eucharis.)
Du maa ei sørge, min søde Brud,
I Timer mørke og lange!
Se, denne kuede Blomst sprang ud
I mørke Dage med Regn og Slud;
Du maa ei sørge, min søde Brud,
For Tiderne nu er trange!
Der kommer vel atter et Morgenskjær,
Som trygt vil i Havn os lodse,
Da vor Elskov atter som Blomsten her
Løfter sin Pande og drager sit Vær;
Der kommer vel atter et Morgenskjær
For vor Kjærligheds unge Rose!
Til da, min Elskte, hold Haabet fast
Som Blomsten, jeg her dig bringer;
Og mørkner end Nattens Foldekast
De vildsomme Skjær, hvor vi holde Rast,
Til da, min Elskte, hold Haabet fast
Paa Morgenens lyse Vinger!