62. Paa denne Morgen, som i mit Liv
(Aarsdagen efter Brylluppet.)
(Aarsdagen efter Brylluppet.)
Paa denne Morgen, som i mit Liv
Har tændt den lyseste Kjerte,
Et Bud skal finde min yndige Viv,
Et Ord fra mit fulde Hjerte:
En Tak for de Straaler, jeg vandrer i,
Som Du har spredt om min Bane,
Hvis Glans mit høieste Sværmeri
End aldrig har kunnet ane.
En Tak for Lyset, som leder mit Fjed
Mellem Livets Snarer og Løgne,
For Alt, hvad der strømmer af Fryd og Fred
Fra Dine deilige Øine, —
For Alt, Du gav mig til Trøst og Bod
For svigtede Haab og Drømme,
Som bærer med nyfødt Kraft og Mod
Mig frem over Livets Strømme.
En Tak for de tusinde søde Ord,
Jeg gjemmer som kostbart Eie,
Der over mig som et Sangfuglschor
Har klinget paa mine Veie, —
For Styrkning, som, naar vi skiltes ad,
Dit Kys lod mig med mig tage,
Og for det straalende Mildhedsbad,
Jeg fandt, naar jeg kom tilbage.
Jeg har ei Ord til at sige Alt,
Min Hustru, Du Søde, Blide!
Jeg har ei de sollyse Timer talt,
Som smilende gled ved Din Side,
Og fattig synes, som grant jeg veed,
Den Skjænk, jeg til Gjengjæld giver:
En Tak til Dig, Du min Kjærlighed,
For Alt, Du mig var og bliver!