Nu vandrer Skjærsommernatten
Tyst over Jord
Og vikler Alverden ind i
Drømmenes Flor.
End straaler der hist et Vindve
Med rødligt Skjær,
Som sittrer henover Havens
Blomstrende Træer.
End glider tidt som et Vindpust
En Silhouet
Henover dets hvide Gardiner,
Som lukke tæt.
End staaer jeg her, fjernt som fordum,
Dag ud, Dag ind,
Mens blændet min Elskov flagrer
Mod Lysets Skin.
Og end, som for syv Aar siden,
Af Haab forladt
Jeg sender et Kys, naar det slukkes —
Sov sødt, Godnat.