O, det er Lyst at sværme
Om dette lukte Bur
Og speidende sig nærme
Dets marmorskjønne Mur, —
Føle, hvor sky den hegner
Mod hvert et fremmed Blik
Som Skoven sine Bregner
Mod Solens hede Stik, —
Og hvor mit Syn kan finde
En ustængt Vei, at see,
Hvor Alt er friskt derinde
Og rent som Nattens Sne!