Paa Gaden de sidste Skridt døe hen,
Fra Vindverne Lysene svinde;
Kun mit er igjen, — mine Tanker har end
Noget Guldhør, som jeg maa spinde.
Den nye Dag er alt rykket nær, —
Imorgen kommer min Hjertenskjær!
Søvnalferne lokke og friste saa huldt
Til at standse min Rok, som snurrer,
— O, endnu er mit Rokkehoved saa fuldt,
Men de volder, at Traaden sig kurrer.!
Den Guldtraad gjør mig inat Besvær;
Men imorgen kommer min Hjertenskjær!
Nu er Slut, — og jeg lukker mit Vindve op
For Nattens Luftninger bløde;
Men derudefra flagrer en mylrende Trop
Af Vers om Dig mig imøde,
Og den fløiter og jubler, den brogede Hær:
Imorgen kommer min Hjertenskjær!
Jeg fanger et Par paa Maa og Faa
Af den hele forvirrede Masse, —
Couverten lukket, — et Kys derpaa,
Og saa ned til den røde Kasse!
Godnat! Nu blegner min Lampes Skjær;
Men imorgen kommer min Hjertenskjær!