„Den unge Vaar lader springe
Sin Ganger over Bro;
Guld skinner over dens Bringe
Og af dens fire Sko.
„Hvor med sin Hov den skraber,
Mylre de Blomster frem;
Men hvor den en Guldsko taber,
Der finder Lykken et Hjem.
„Den sees ved Nattetide
Falde som Stjerne stor;
Sjeldent faaer Nogen vide,
Hvor Skatten faldt til Jord.
„Ikke til Jordens Sønner
Den daler hvert et Aar,
Og ikke det Hvermand skjønner,
Som fik den i sin Gaard.” —
Det hørte jeg Fugle tale;
Først da jeg Alt forstod:
Jeg havde kjendt den dale
En Aften for min Fod.