Der kommer en Fugl i vor Have
Og fløiter saamangen Stund;
Mangen en deilig Morgen
Den vækked mig sødt af Blund.
Naar høiest den slog sin Trille,
Tidt mærked jeg ei dens Sang;
Men blev for en Stund den borte,
Faldt Tiden mig stedse lang.
Jeg veed ei, hvad Fuglen hedder,
Og faaer den aldrig at see;
Snart skjuler den Lindeløvet,
Snart Tjørneblomsternes Sne.
Og naar jeg har villet granske
Med Flid dens Art og Natur,
Saa dukker den ned mellem Roser
Og tier kvær som en Mur.
Hvad om det var selve min Lykke,
Der sad histude i Skjul,
Ukjendt af mig som af Verden,
Og sang for mig som en Fugl?