Ernst von der Recke (1848–1933)

Høststormen foer over Danmarks Land,

Og Budskab fløi der fra Mand til Mand

Vidt over Belter og Sunde.

Det fløi som baaret af Stormens Hast,

Det klang som Brag af en Bro, der brast

Mellem os og Tider, som svunde.

Det meldte lydt om en Konges Død,

Om Sorg for Tiden, om Kamp og Nød,

Den gryende Stund bar ivente.

Det meldte, Kong Fredriks Spir og Magt

Nu i en Andens Haand var lagt —

Hvo var han? Ingen det kjendte.

Og Nøden kom, som hint Varselsbud

Vidt over Land havde sunget ud;

Han mødte den fast og stille.

Der var ei Stunder og Kaar til Trods;

Bære af Sorgen sin Part med os,

Var, hvad han evned og vilde.

Det stilned igjen over Danmarks Land;

Og Aarenes Bølger slog imod Strand,

Vel fem og tyve i Række;

Men mer og mere hvert Bølgeslag

Har klaret hans Træk og hans Sindelag

Og lært os at elske begge.

Hver Verdensdønning, som steg og sank,

Har speilet hans Skikkelse lige rank

Endnu som i Ungdoms Dage;

Og Tidens Ebbe og Tidens Flod

Har straalet hans Villie lige god

Og ren og ædel tilbage.

Vor Drot! var hverken Din Lyst eller Lod

At riste den ind med en Daggerts Od

Som Lov paa Samtidens Pande,

Vi veed, der er paa Din Vei ei Plet,

Hvor ikke „med Gud, for Ære og Ret”

Vil staae som Ord, der er sande.

Hil sidde Du midt i Din feire Slægt,

Ubøiet af Kronens og Tiders Vægt,

Som skiftende over Dig skride!

Hil sidde Du, hædret’blandt Fyrster end,

Saa fri, som mellem Din Hjemstavns Mænd

Du sees i Sadelen ride!

Gud skjænke Dig Sol og blide Kaar,

Han lægge end til Din Alder Aar

Med Lykke for Land og Rige;

Han skjærme Dit Hus imod Stormens Brag;

Det er de Bønner, som nu idag

Fra Tusinders Hjerter stige!