Sang for Flaaden
(Ved samme Leilighed)
(Ved samme Leilighed)
Sig, hvor er I, Havets Svaner,
Danmarks gamle Værn?
Blev paa Tidens nye Baner
I en Saga fjern?
Er de Dage stedt til Jorde,
Da vi Fjenden kunde borde,
Skal for høit for danske Drenge
Ærens Krans nu hænge?
Nei! lad vore Kaar til Striden
Vorde, som de kan;
Forsk ei dem, men om i Tiden
Noget holder Stand:
Om en Juel kun, fast i Troen,
Byder fra Commandobroen,
Om bag Jern hvadeller Planke
Samme Hjerter banke!
End har Overmagt os ikke
Lært til feigt at flye;
End af Mindets Skaal vi drikke
Kraft til Idræt ny.
End som fordum, aldrig avet,
Frit omkring os bruser Havet,
Frit af Skummet end sees stige
Danmarks gamle Rige!
Lad det spørges, vi vil stride
Haardt for Fædres Øer,
Lad det kjendes, vi vil lide
Fast paa vore Kløer!
Lad det sees ved Prøvetaget,
At vi flokkes under Flaget;
Da, hvor end for Mænd det vaier
Gryer et Haab om Seier!