Sang
for Cadetterne, ombord paa „Dagmar” ved Azorerne
for Cadetterne, ombord paa „Dagmar” ved Azorerne
Som Maager over Havet
Vi fløi fra Hjemmets Strand;
Fjernt gjemmes som begravet
Bag Bølger nu vort Land.
Men vugges end for Anker
Vi her i evig Vaar,
Dog vandre vore Tanker
I Danmarks Abildgaard.
En Spaan er kun paa Bølge
Den Seiler, som os bær;
Dog veed vi, Hjerter følge
Den langveis paa dens Færd,
At selv i Pust, som tvinge
Mod Sydens Glød den frem,
Et Bud kan høres klinge
Til „Dagmar” fra dens Hjem:
Skrid støt, vor gamle Snekke,
Med Flaadens Haab ombord!
Lær Sønner Kløgt og Tække,
Skab Tugt, som lystrer Ror!
Bliv gjæve Sømænds Amme,
Giv Villier dem af Staal,
Skjænk Hjerter dem, som flamme
For dit og deres Maal!
Thi Maalet vil ei findes
I Palmelandes Ly,
Men der, hvor „Dagmar” mindes
Som Navn paa Dagens Gry;
Og gryer engang i Øster
For Danmark Kampens Dag,
Vort Haab er, ved dets Kyster
At stride for vort Flag.
Et Hurra for Corvetten,
Til hvad Slags Dans den gaaer,
For Førstemand paa Pletten,
Naar Kampens Time slaaer,
For Førstemand i Laget,
Hvis Bud skal lystres her,
Og Hver, der under Flaget,
Som han, har Æren kjær!