Ernst von der Recke (1848–1933)

Du gamle Skjald, som med Kraft og Fynd

End lader Strengene bruse,

Har du vel seet, at den Kreds blev tynd,

Som hylded din fagre Muse?

Er snart end hin, hvor hun først fandt Ly,

Et Sagn med sin Daad og Stræben,

Opvoxe saae du om dig en ny

Med dine Sange paa Læben.

De blev ei blot i den trykte Bog,

Men i vore Hjerter gjemte;

Der var i dem ei en Seers Sprog,

Som sært os til Undren stemte,

Der var ei Eventyrlandes Pragt,

Hvis fremmede Storhed blændte;

Men det, som drog os deri med Magt,

Var netop, hvad bedst vi kjendte.

Og derfor er det, dit Strengespil

Er hørt og elsket af Folket:

Der faldt ei Sorg eller Fryd os til,

Som ikke din Sang har tolket.

Hver Vinterstorm over Danmarks Lund,

Hvert Foraarspust i dens Kroner

Har klinget igjen fra din Lyres Bund,

Som vor egen Tanke blev Toner.

Ja, alt det Bedste, vi selv har tænkt,

Men dunkelt, blegt som i Drømme,

Har du som en klaret Vin os skjænkt

Igjen i liflige Strømme.

For hver en Gang, du dens ædle Blod

I vore Bægre lod springe,

Tag her vor Tak i en Sang, saa god

Som Smaakaarsfolk den kan bringe!