Herrerne af Windeck
Et rhinlandsk Sagn
Et rhinlandsk Sagn
I Odenwald, ved YVeinheim,
Høit over Skov og By
«Burg Windeck»s Rester kneise
Paa Bjergtop end mod Sky.
Den stolte Æt, den hused
Er smuldret hen og glemt;
Kun om dens sidste Tvende
Er end et Frasagn gjemt.
To ædle Brødre var de,
Og deres Sind var eet;
De ligned grant hinanden,
Men Ætten ellers lidt.
Ei følte de sig kaldet
Til Kamp og blodig Daad;
Til Elskov — tyktes Begge —
De havde ikke Raad.
Ei Børn og Hustru smykked
For dem den øde Hal,
Hvor uden Haab de bied
Og. vented Husets Fald.
Aar ud, Aar ind sad ensomt
De To paa Bjergets Top
I stadig Frygt for Timen,
Da deres Gods slap op.
Imens, for at forhale
Den Stund, det bar imod,
De spared og de sanked
Det Bedste, de forstod.
De gamle Klinger rusted
Urørt i deres Hal;
Men frem for Jern de bjerged
Et ædlere Metal.
Dog aldrig blev det misbrugt
Til Flitter og til Pynt;
Stilfærdigt blot i Kisten
De lagde Mønt til Mønt.
Til Skjepper af Dukater
Blev føiet Skok paa Skok:
Det er jo svært at vide,
Naar engang der er Nok.
Af Tjenerskab paa Borgen
De følte intet Savn:
De Godtfolk æde Meget
Og gjør kun liden Gavn.
Med Kjød og Brød var Bordet
Forsynet lovlig slet:
Guld er et bedre Forraad;
Det mugner mindre let.
Saa sad de, skilt fra Verden
Paa Windecks tause Borg
Og bied deres Skjæbne
I stille Næringssorg.
Til Selskab og til Moro
Bag deres skumle Mur
Kun Eet de havde undt sig:
En Finke, sat i Bur.
Den Fugl var deres Sanger
Og hele Tidsfordriv;
Den var dem fuld Erstatning
For Barn og Ægteviv.
Og af det knappe Mundgodt,
De havde faaet til Del,
Den fik hver Dag at spise
En Nød, og det en hel.
Trods Fangekaar og Smalhans
Dens Mod holdt tappert Stand
Den kvad sin lille Vise,
Som Finker engang kan.
Den sang dem ind i Sjælen
En Smule Lys og Fred;
Dog skulde denne Lykke
Ei heller vare ved.
En Vaardag, Solen smiled
Fra Himlens rene Blaa,
Saaes begge Herrer ganske
Fortabt i Skoven gaae.
Med sorgopfyldte Miner
De vandred Fod for Fod;
Det kjendtes grant, at Verden
Var gangen dem imod.
«Det er, som længst mig aned,
Saa lød den Enes Ord:
«Den Finke koster Mere
I Nødder, end du troer.
Nu har jeg opgjort Tallet,
Og nu er Sagen vis:
Den æder for os aarlig
Tre hundred fem og treds!»
Helt bleg og rystet lytted
Den Anden til hans Ord:
«Hvor skulde Nogen tænkt sig,
At Summen er saa stor!
Vi kan umuligt huse
En saa forslugen Gjæst;
Saa faaer den Fugl da flyve;
Hver er sig selv dog næst!»
I Taushed Begge hasted
Igjen mod Bjergets Top,
Fik Fuglen hen i Gluggen
Og Buret lukket op.
Forundret, ud i Solen,
Til Skovs sin Vei den tog,
Mens høit til Lys og Frihed
Den sine Triller slog.
Og begge Herrer visked
En Taare sig af Kind;
Med Vemod end de lytted,
Skjøndt lettere i Sind.
Lidt mere ensomt sad de
Bag Borgens tunge Dør,
Men ogsaa mere trygge
Mod Faren nu end før.