Prolog
ved en Forestilling til Indtægt for „Fædrelandets Forsvar”.
ved en Forestilling til Indtægt for „Fædrelandets Forsvar”.
Nu er det Jevndøgnstid, da Nat og Dag
Med lige Styrke kæmpe mod hinanden,
Da Bølgen fraader vildest under Stranden
Og slaaer mod Revlen mangt et Skib i Kvag,
Da Rusk og Taage hver en Fjernsigt sløre
Og røve selv det Nære Syn og Form,
En Tid med Skumring og en Tid med Storm
Fattig paa Glans for Øie, Sang for Øre.
Og som Naturen udenfor er Splid,
Saa staaer det til og indenfor, i Sjæle:
Her er som hist det liden Lyst at dvæle
Midt i den taagefulde Goldheds Tid,
Hvor Ufredsaander mod hinanden stevne
I Tvist, af hver en Storhedsglans forladt,
Saa rastløst som et Jevndøgns Dag og Nat,
Med lige Harm og fast med lige Evne.
Hvad vi da ville? Hvad der er vort Maal?
Ei det at stille høit vor egen Bravhed
Til Skue, lysende mod Andres Lavhed,
Ei endnu mer at skærpe Hadets Staal,
Ei det, at saae end flere Dragetænder
I Danskes Mark — ei heller er vor Agt
At bruge, hvad vi har af Mod og Magt
Blot til at tvætte roligt vore Hænder.
Der kommer vel engang en Farens Dag,
Da — troe vi sikkert — alle Hjerter banke
Med samme Varme for den samme Tanke
Og samles enigt under samme Flag.
Et vil vi da: at Hver, som dog vil gjærde
Sit Land, naar Fjendedragen reiser Kam,
Skal finde Kogret fyldt og Buen stram,
Sværd for sin Haand og Jern for Bryst og Hærde.
Lad Spottens Røster glamme, som de vil;
Vi har ei Svar, de skal ei Værket hindre;
Vort Maal er sat; ei Mer og ikke Mindre;
Hvo der er med os, give Sit dertil.
En anden Tid vil blive dennes Dommer;
Lad os da trodse Døgnets Storm og Slud;
Lad os kun holde Jevndøgnstiden ud
I Haab, at engang kommer vel en Sommer.