Nu har jeg siddet bænket
Og læst en Evighed
Og ingen Tanke skjænket
Til dig, før Sol gaar ned.
Du lyse Dagens Stjerne,
Som daler hiank og stor,
Bring Hilsen i det Fjerne
Til hende, hvor hun bor.
Straal høit paa hendes Pande,
Straal dybt i hendes Sind
Til alle dybe Vande,
Som der er stænget ind.
Straal ned paa alle Byer,
Som hendes Øie saae;
Gjør gyldne alle Skyer,
Som hendes Himmel naae.
Straal ned paa alle Tinder,
Hvor hun har Hvilested;
Straal ned paa alle Minder,
Hun har i Hjertet, med.
O, der var Meget — Meget
Endnu, du skulde gjort;
Men nu er Lyset veget,
Og lukket Himlens Port.