Alt udi den feire Sommer
Knoppes en Blomst til Hver;
Faurest for alle de Blommer
Er hun, som jeg selv har kjær.
Faurest for alle de Blommer
Er hun med sin Rosenkind;
Ihvor hun gaaer eller kommer,
Hun er mig aldrig af Sind.
Faurest for alle de Lilie,
Og hver fuld fager og fin,
Er hun, som jeg gav min Villie;
Hun gav mig ret aldrig sin.