En Folkevise
(Til Belæring og Advarsel)
(Til Belæring og Advarsel)
Det var Herre Peder,
Han fæsted saa væn en Maar;
Førte han hjem Skjøn Elsebet
Alt i sin egen Gaard.
Men Lidet saa vil det baade.
Bad han hende raade frit
For Guld og Hus og Jord
Ikke vilde han Andet have
For sig end sit Skrivebord.
Det mæled Herre Peder
Alt til sin Hjertenstro:
„Imens jeg drager af Gaarde,
Du lade mit Bord i Ro.
„Støve du, hvor du vil og kan,
Støve du her og der;
Saa Mænd ved, liden Elsebet,
Kom aldrig mit Bord for nær.
Svoret jeg har ved vor Frue
Og ved hin rige Christ:
Ihvo som rører mit Skrivebord,
Slaaer jeg ihjel forvist!”
Det var ikke efter
Mer end Timer to,
Hr. Peders Bord i Ro.
Gik hun unge Fru Elsebet
For Skrivebordet at staae;
Det vil jeg for Sanden sige:
Hun satte Skik derpaa.
Alle de Pergamenter
Hun ordned med Haand fuldsnar;
Øverst der laae hans Hvæssesten
Og nederst hans Øienglar.
Mæled den Terne, der hun stod
Med Haand under Forklæd’ gjemt:
Hjælpe os nu vor Frue af Nød;
Det er fuld farlig en Skjemt!”
Alt da mæled den Terne,
Hun stod baade bleg og rød:
„Gud naade jer, unge Fru Elsebet!
Det bliver vist eders Død!”
Hjem kom silde Hr. Peder
Og monne for Borde gaae;
Ikke var der de Voxljus,
Som førre var van at staae.
Ind kom unge Fru Elsebet
Med tændte Ljus i Hænde;
Stor Sorg fik Herre Peder,
Han skuede den Elende.
Slog han Haand mod Egebord,
At Mærker blev der at see:
„Og hør mig; stolte Fru Elsebet!
Hvi voldte du mig den Vee?”
Mæled unge Fru Elsebet,
Hun var til Svar ei sen:
„Saa Mænd ved, Herre Peder,
Stuen maa dog gjøres ren!”
Frem gik Herre Peder,
Han vrededes ved de Ord;
Han slog til unge Fru Elsebet,
At hun faldt død til Jord.
Thi raader jeg hver Danneviv,
At vel det maa hende gaae:
Hun røre ei Husbondens Skrivebord,
Fast end der er Støv oppaa.
Men Lidet saa vil det baade.