Ved Festen for Conseilspræsident Estrup
10/5 85
10/5 85
Hjøvding, som ved Glans af Kjerter
Gjæster her vort Bord,
Tag fra tusind varme Hjerter
Nu et Velkomstord!
Her, hvor Stridens Strøm ei skummer,
Og hvor Had en Stund forstummer,
Lad en Klang fra Venskabs Strenge
Til Dit Øre trænge!
Ikke Skinnet, som forgylder
Den, der høiest steg,
Manden er det her, vi hylder,
Ham, som aldrig sveg,
Ham, hvem Pligtens Bud alene
Fængsled til den store Scene;
Vi, som neden staae i Klynger,
Fatte, Storhed tynger.
Du, som udsat mest i Faren
Holdt paa Tinden Stand,
Se om Dig dog Kjerneskaren
Fylkes Mand ved Mand.
Tager Stormen til at buldre,
Stol da paa, der end er Skuldre,
Som vort fælles Maal til Ære
Støtte vil og bære!
Kjend omkring Dig dem, som tætte
Vil vort aabne Hegn,
Som af Flaget ei vil slette
Korsets hvide Tegn.
Hold for os, som Du har Vane,
Høit den gamle danske Fane:
Vi, som tro mod Mærket bleve,
Bringe Dig et Leve!